Palæstina 2005
skrevet af Mikkel Bremer d. 22-04-2005



Afgang
Det var blevet mandag morgen, på vækkeuret stod der 4:00. Vi blev hentet af min far og kørt ud i lufthavnene, hvor vi skulle med flyet til Wien klokken 7:30. Efter en fin flyvetur til Wien, skulle vi videre til Telaviv. Når man skal flyve til Israel er der en del flere sikkerhedstjek, end der er ved flyvninger til de fleste andre steder i verdenen. Det første sikkerhedstjek kom i afgangshallen i Wien, men det var absolut ikke det sidste.


Pas kontrol
Efter en god flyvetur kom vi til Telaviv lufthavn. Vi havde fået af vide at det kunne tage lidt tid at komme igennem paskontrollen, så vi krydsede fingrer for at det skulle gå let. Men desværre blev vi trukket til side, de skulle lige stille os nogle spørgsmål. Det hele endte med at vi var inde og snakke på 4 forskellige kontorer, blev kropsvisiteret og blev forhørt. Det hele tog 10 timer. Vi kunne ikke ringe til nogen, end ikke den danske ambassade ville de lade os kontakte. Nå men ventetiden betød at vores taxichauffør, der skulle kører os til Palæstina, var kørt, han ventede i 6 timer.

Telaaviv
Vi endte på et hostel i telaviv kl. 1 om natten. Næste dag prøvede vi at få fat på familien, men desværre uden held. Vi brugte så resten af dagen på at se Telaviv, en ret uinteressant by, hvor højdepunkterne er stranden og markedet.

Jerusalem
Dagen efter tog vi til Jerusalem. Jerusalem er en hel anden by end Telaviv, det vrimler med historiske steder og i den gamle by er der en hel unik stemning. Den gamle by er delt op i 4 områder, den muslimske, den jødiske, den kotolske, og den…. Disse områder ligger lige op og ned af hinanden, men der er en verden til forskel imellem dem. Den gamle er fyldt med helligdommer, bla. ligger en af Islams vigtigste moskeer her og lige ved siden af ligger Jødernes grædemur. Man kunne nemt bruge mange dage her og i omegnen og det var da også hvad vi havde planlgat at gøre. Men den samme aften fik vi pludselig kontakt til familien i Ramalla.

Turen til El-bireh
Det var blevet torsdag og det var dagen hvor vi endelig skulle møde Hannas familie. Vi blev hentet ved middags tid og så kørte vi ellers mod Ramalla. Selvom det kun er 15 min kørsel var vi forberedt på at det kunne tage meget længere tid. Vi ankom grænseovergangen, i den store mur der adskiller Palæstina og Israel. Taxi chauføren satte os lidt ind hvordan vi skulle reagere hvis vi blev stoppet, men til vores store glæde gik det helt smertefrit.

Ramalla
Det var et helt andet syn der mødte os i Palæstina i forhold til israel. Det første vi så da vi havde krydset grænsen var en Røde kors lastbil der delte mad ud. Efter lidt kørsel kom vi endeligt til huset, det lå lige for enden af hovedgaden med udsyn over byen. Udestuen hang faktisk direkte ud over gaden. I døren stod familien så og tog imod os, eller ret og sagt kun kvinderne. Det blev starten på en hektisk dag som gik med at forskellige familie medlemmer gik ind og ud af døren. Men det var hyggeligt selvom det var meget begrænset hvad vi kunne forstå fra hinanden.

Familie besøg
Hele næste dag gik med familie besøg. Vi var rundt og snakke med 3-4 forskellige dele af familien. Det var lidt underligt og også lidt hårdt vi skulle jo have mad og drikke alle stederne så tilsidst følte vi os godt mætte. Vi sluttet dagen af med at kører ind til en lille hyggelig restaurent inde i ramalla by. Det var et lille mørk sted hvor lugten af vandpibe røg fyldt lokalet. Men det var dejligt mad og det var hyggeligt endelig at være alene med de "unge".

Turen hjem
Næste dag var det allerede tid til at tage hjem igen. Det var alt for kort tid vi nåede at være i palæstina, men vi fik da lige sagt hej. Hjemturen gik helt smertefrit, forholdene taget i betragtning.

Mikkel og Hanna