Matterhorn
skrevet af Mikkel Bremer d. 17-09-2006



Turen gik mod Matterhorn
I påskeferien år 1999 besluttede vi fire personer at vi skulle på bjergbestigning. Bjerget vi skulle bestige var Matterhorn i Schweis. Det gik dog ikke rigtig som planlagt og turen endte uden at vi havde besteget en eneste top.

Deltagerne
Som sagt var vi fire der tog afsted. Vores lille selskab bestod af:


Turen mod Zermatt
Turen til Zermat, som er det skisportssted hvor Matterhorn ligger, gik forholdsvis nemt. Efter en bustur til Hamburg hentede vi den bil vi have lejet hjemmefra, og begyndte at køre sydpå. Efter en lang køretur, hvor vi bla. havde sovet på en resteplads, kom vi frem til parkeringspladsen neden for Zermat. Det er kun muligt at komme til selve byen Zermat ved hjælp af tog. Vi parkerede bilen og tog toget op til byen. Byen består af luksushoteller og smykke butikker, og vi havde da også lidt svært ved at finde den campingplads der skulle liogge der. Nå, men vi fandt noget vi troede kunne være en campingplads (det viste sig senere at det nok bare var en græsplænde), og slog telt op og lavede lækkert mad. Dagen efter ville vi tage toget op mod et bjerg som skulle fungere som opvarmningsbjerg.

Snestorm
Det var en flot tur op med toget, og starten af gåturen gik også rigtig godt. Men pludselig begyndte det at sne kraftigt, og der lagde sig en kraftig tåge hen over bjergene. Efter at have gået i et par timer iført Steigeisen (pikke under skoen for at kunne stå fast på isen) og isøkser, besluttede vi at det måtte være nok for den dag. Da det var så toget kunne vi ikke se hvor vi camperet eller hvad der var over os på bjerget, men vi tog chancen og håbede på at der ikke var nogle laviner eller stenskred der kom ned til os i løbet af natten.

Dårlige snesko
Næste dag stod vi tidlig op da vi skulle krydse en stor gletscher, og helst inden at en begyndte at tø alt for meget. Vi havde hjemmefra lavet nogle, synes vi, ret fantastiske snesko, som bla. skulle bruges til at krydse denne flotte gletscher. 11 timer efter var vi dog ikke helt så begejstret for sneskoene. Vi begav os frejdige ud på gletscheren of efter 10 min fandt vi ud af at vi nok skulle binde os sammen. Så vi bandt os sammen og begav os videre. Men selvom at det stadig var mørkt og at temperaturen dermed var meget lav, kunne sneen ikke holde os. For hvert skridt vi tog faldt vi igennem sneen, og det var ikke bare med skoen, nej det var med hele benet, jo nogle gange enda mere. Efter 11 timers gang/kravlen kom vi endelig frem til en hytte. Det viste sig at folkene i hytten havde fulgt os hele vejen, og vi fik lov til at låne et par senge i kælderen. Vi fik også lidt varm suppe og så faldt vi eller om.

Et forsøg
Næste dag vågnede vi sent, vi pakkede vores ting sammen og gik ud og slog telt op. Vi besluttede os for at slappe lidt af i det gode vejr og udsætte opstigningen til vores opvarmningstinde til dagen efter. Dagen efter var det så ved at være tid til at prøve at nå den første tinde. Jeg havde dog meldt pas dagen i forvejen, så det blev de 3 andre der tog afsted ved 3-tiden om morgenen. Efter 1½ time vendte min storebror hjem. Sneen havde været endnu værre oppe mod tinden og han troede ikke på at man kunne. Der skulle dog gå endnu 6 timer før de to andre kom ned, uden at have været tæt på tinden. De var begge to faldet i gletscher spalter og var meget udmattede og trætte.

Mislykket
Vi havde brugt 4-5 dage på vores opvarmningsforsøg og vi kunne godt se hvor det bar hen af. Vi valgte derfor at aflyse bjergbestigningen og istedet ville vi tage ud og klatre lidt. Resten af turen blev dejlig afslappet og vi fik klatret på nogle små væge. Men alt i alt var det en meget spændende tur som dog ikke helt fik det udfald vi havde troet da vi tog hjemmefra.