MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
26
27
28
29
30
31
01
03
05
06
08
10
11
12
13
14
15
17
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
01
02
03
04
05
06

Dagbog
Pizza
d.9 Juni 2014

Så der igen gået et par dage siden sidst, og vi kan nu meddele at vi er halvvejs igennem vores ophold her i Ouagadougou, vi rejser helt præcis om 10 dage og lander om 11.

Tiden her går både stærkt og langsomt på samme tid. Der sker små skridt hver dag. Marie Ingrid folder sig selv ud og vise flere facetter af sig selv, jo trygger hun bliver i vores nærvær. Marie Ingrid holder sig stadig primært til sin mor. Det er herfra hun finder tryghed og det er herfra hun stille og roligt i løbet af dagen viser sin personlighed; både som grinebidder, små nynnede/talende, nysgerrig og legende. Hun har lyst til at lege og bruge sin krop, og hun viser at hun har vilje, ønsker og behov. Marie Ingrid er fx ikke bleg for at trække sin mor hårdt i armen eller og sætte hælene i hvis hun ønsker at gå en anden vej.

Hun bliver hurtigt ked af det, hvis mor ikke er tæt på. Men samtidig er vi imponeret over hvor hurtigt afslappet hun virker i vores samvær, og hvor hurtigt hun sætter lyd på sig selv. Det at grine højlydt er tit noget utrygge børn holder tilbage, da man hurtigt mister følelsen af kontrol når grinet tager over. Så det er virkelig skønt at høre. Vi har også sunget vores klappe, klappe kage sang, og nu invitere hun selv til sang ved at vise mig at jeg skal holde hendes hænder og klappe dem sammen for hende (hun er vist blevet bevidst om et højt service niveau ;-)

Og selvom det i storebrors Ottos og fars øjne, stadig går urimelig langsomt med at blive inviteret ind, i det til tider lidt lukket selvskab lille pigen og jeg holder, så sker det dog i det små. Marie Ingrid holder meget af at kigge på dem, og hun griner meget af sin fjollede storebror.

Og med far, den stakkel, stikke hun i høje skrig hvis han prøver at holde hende, men omvendt er hun nu også begyndt at græde hvis han går væk fra hende uden hun er klar til det. Hun ser faktisk helst at vi alle er samlet.

Mikkel havde da også et kæmpe succesoplevelse da Marie Ingrid vågende tidligere end beregnet fra sin middagslur (hun havde lavet i bleen) og moren var gået til poolen får at være sammen med storebror. Så måtte faren tage en hurtig beslutning og stille og roligt, fik han skiftet ble og givet hende tøj på og bar hende roligt ned til poolen og hendes mor, hvor hun selvfølgelig lige skulle græde lidt ud. Dog ikke mere end ½ minuts tid og så var hun klar til at hygge lidt. Hun holder meget af når Mikkel ligger stille ved siden af og synger for hende, mens hun ligger på mors mave. Så faren må bide det i sig, for det er trods alt Marie Ingrid der bestemmer farten, vi kan kun skubbe lidt på og klappe i hænderne og nyde de små øjeblikke hvor det hele spiller.

Som I måske fornemmer, sker der ellers ikke så meget. I søndags, hvor der ikke er mange mennesker på gaden, gik vi ud alle fire ud i 40 graders varme for at finde en Italiensk restaurant der, skulle ligge meget tæt på. Det gjorde den også og vi kom helskindet frem, kun med et par enkelte sælger s tilbud hængene efter os, men ikke mere ind de pegede os til den rigtige port at gå ind af. Der sad vi unde skyggen og fik os nogen prima Pizzaer og en lække avokado salat… mums. Med fyldte mave var det ud i varmen og retur, vi kunne dog ikke hold stand længere over for en af sælgerne, så vi købte et rigtig fint malet postkort

I morgen bliver vi hentet for at besøge socialministeren. Der skal vi ud om eftermiddagen og give hånd og se lidt fine ud;-). Ellers har vi planer om at komme lidt ud lokalt og få købt et par fodboldtrøjer til familien

Men vi glæder os da lidt til at skulle hjem og se hende i huset og i nogle rammer som trods alt er lidt letter at håndtere både for store og små. Det skal dog siges at det er de voksnes tanker, Otto har ikke engang nævnt at han vil hjem, heller ikke når han er ked af det og Marie Ingrid har det vist helt fint på mors skød.