MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
26
27
28
29
30
31
01
03
05
06
08
10
11
12
13
14
15
17
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
01
02
03
04
05
06

Dagbog
Børnehjems besøg
d.2 Juni 2014

Dag 4, var dagen hvor vi fik hende med hjem til hotellet. 3. dagen var dagen hvor det var rigtigt hårdt i to omgange at forlade hende på børnehjemmet.

Vi har nu været i Burkina Faso siden torsdag. Allerede fredag morgen tog vi første gang ud til børnehjemmet. Efter nogle formaliteter, som syntes at vare en evighed, men som nok kun tog ½ time, trådte Marie Ingrid ind af døren. Umiddelbart var hun ikke vildt begejstret for hvad hun så, men hun brokkede sig da ikke alt for meget da hun blev sat på Hanna’s skød. Vi fik hurtigt afsluttede resten af formaliteterne, og fandt et nogenlunde stille sted hvor vi kunne sidde sammen alle fire (plus et par ekstra børn). Vi havde selvfølgelig taget det sædvanlige arsenal med af søde sager, men det bed hun nu ikke rigtig på, det meste blev bare holdt i hånden. Ved ti-tiden var det så spisetid. Mikkel blev sat til at made et af de andre børn, mens Hanna skulle made Marie Ingrid. En opgave som Mikkel havde klart mest held med…

Så var det tid til at tisse af, bade og så en eftermiddagslur. Mens vi andre måtte nøjes med den korte tur på ca. 7 km tilbage til hotellet. Kl. 15 blev vi hentet igen. Endnu engang var det ikke en helt vildt tilfreds pige der blev samlet op af Hanna, men i de tre kvarter der var inden aftensmaden, arbejdede både mor og datter hårdt på at bonde.
Og sådan blev vi ved i tre dage. Vi kunne mærke hvordan hun slappede mere og mere af, for hver gang vi var hos hende, men det blev dog mest til at ligge hos Hanna, afbrudt af et par meget små gå ture.

Dag 3 var så dagen hvor hun begyndte at græde da Hanna satte hende på potten eller da vi skulle sige farvel. Det var ikke sjovt. Men det betød selvfølgelig også at der var en eller anden form for tilknytning, der var begyndt at spirer.

4. dagen var dagen hvor vi skulle have hende med hjem. Igen var der ½-1 times formaliteter der skulle overstås, før vi kunne komme ind til hende. Men det var en glad mor der så Marie Ingrid vende sig om og række armene op…Nu var vi vist ved at være klar til rigtig at lære hinanden at kende.

Tilbage på hotellet fik vi en snak med vores to kontakter hernede, Kalifa og Moussa, som har været en stor hjælp indtil nu. Og derefter har den stået på afslapning på værelset.

Marie Ingrid har også fundet tid til at lege, dog ikke længere væk fra Hanna end at hun hele tiden har, kunne mærke Hanna og kunne lægge sig ind til hende.

Nu ligge Hanna og de to dejlige børn og sover inde i dobbelt sengen… så må vi se hvor jeg skal sove i nat…