Dagbog
Socialministeriet
d.16 Juni 2014
I tirsdags var vi på høflighedsvisit i socialministeriet. Der skulle ikke ske noget officielt, men vi fik snakket lidt med adoptionsafdelingen, og udvekslet høflighedsfraser. Desuden skulle vi skrive en lille hilsen i en bog. Det var et rigtigt fint besøg, som vi var rigtig glade for.

Generelt er den del af befolkningen vi har mødt hernede utrolige rare mennesker. Der er en utrolig positiv stemning og ikke den arrogance imellem klasserne, som man nogle gange møder i lande med stor forskel på rig og fattig.

Tirsdag og onsdag har vi været rundt og se byen. Vi kørte rundt i forskellige kvarterer. Desuden var vi rundt og købe lidt souvenirs. Bla. blev det til fodboldstrøjer til Otto og Mikkel.

Torsdags havde vi inviteret Moussa og Kalifa ud og spise. Det var måske ikke den største succes, da det var en business restaurant, og der var rigtig mange hvide mennesker, som Moussa sagde. Men maden var fin og selskabet hyggeligt. Om eftermiddagen skulle vi på ambassaden for at lave Marie-Ingrids midlertidige pas. Endelig kunne vi være lidt mere med i processen da vi kunne kommunikere på engelsk og dansk. Det er ikke så let når det hele foregår på Fransk pog Moussa skal oversætte alt. Og så er det jo altid hyggeligt at få en lille snak med en landsmand.

Fredag begyndt Marie Ingrids finger at se lidt bekymrende ud. Der har hele tiden været lidt med fingeren, da hun sutter på fingre og har tænder, og dermed har slidt rigtig meget på huden. Vi overvejede om hun skulle til lægen, men valgte at vi ville vente og se. Lørdag morgen blev vi dog overbevist om at hun skulle tjekkes af en læge. På klinikken sagde de da også at der var betændelse, og at de gerne ville fjerne den døde hud. Det var et ret stort stykke de tog væk, men hun har taget det rigtigt pænt. Hun er en sej lille pige. I morgen skal vi ind og have skiftet forbinding og tjekket op på såret. Så vi håber at alt ser fint ud.

I dag har vi så været på pizzeria og fået hjemmelavet italiensk is… tro det eller ej, det er Ottos første is på turen…

Ellers sker der hele tiden små fremskridt. Marie Ingrid har været ude at gå to små ture med Mikkel uden at Hanna var med. Desuden bliver hun gladere og gladere, men også mere pylret, hvilke har resulteret i at vores naboer på hotellet nok ikke er super glade for os.

Og det samme Kan siges om Otto, som trods en smule Jalousi, i den grad lever op til rollen som den ”store” storebror. Vi er så imponeret over hans tålmodighed og den plads han trods alt lade Marie Ingrid tage. Og Ligesom med Mikkel, bliver deres forhold hver dag bedre. I dag fik de flere gange leget sammen i små stunder, uden at vi var en del af det.

Til sidst en lille sjov ting fra dyrenes verden: en af dagene var der pludselig utrolig mange insekter i luften, hvilke resulterede i at swimmingpoolen var fyldt med dem, og der havde samlet sig en stor mængde gekkoer og andre krybdyr rundt omkring på væggene.

Billeder