Dagbog
Otto’s hjemkomst
d.31 December 2010
Meget trætte og halv sløje blev vi kørt hjem af farmor Bente og farfar Per… Skønt når man er træt og kold og ikke rigtig kan forstå at man er på vej hjem som en lille familie. Otto havde indtil nu klaret det hele så godt, men da han blev spændt fast til barnestolen, bad vi om for meget af ham. Otto græd høJ lydt stort set hele vejen fra lufthavnen til Borup… han faldt dog i søvn 5 min før hjemkomst, hvor han blev vækket til sit nye hjem i det gule hus.

Her var der til gengæld ingen sure miner. Han gik lige ind, så sig lidt omkring og virkede til at det han så, var noget han godt kunne arbejde med. Og det hjalp jo også at to af naborene havde pyntet så fint op, med juledug, flag og balloner. De havde også sørget for lidt konfekt og lidt mad i køleskabet så vi kunne klare os lidt uden også at tænke på det… Endnu engang måtte Hanna fælde en tåre, og denne gang måtte farmor også være med. Farmor og farfar blev til en kop kaffe og hyggede lidt med Otto, som til Farmors tilfredshed ville sidde kort på skødet og fjolle lidt rundt med hende.

De næste par dage blev brugt på at falde lidt ned. Vi nussede med børneværelse, pakkede kufferter ud, vasketøj, mere hygge osv. Otto var også lidt ude og vi fik lov at låne en kælk fra naborene. Men så meget kunne vi heller ikke bare slappe af, for vi skulle på rådhuset - og til lægen - og på hospitalet og have taget blodprøver… vi blev faktisk lidt overraskede over hvor meget man styrter rundt den første tid.

Efter et par dage hjemme, tog vi på et lille besøg hos Mormor, hvor morfar og moster også var. Næste dag kom Farmor på et lille besøg med sin hund Smila som Otto legede med efter en times tid observation.

Efter en lille uge hjemme, med kun små besøg af bedsteforældre og et par enkelte naboer gik vi til fællesspisning. Vi regnede med at vi måske måtte skynde os hjem, da det måske var for meget for Otto… Og måske var den første dag lidt overvældene, men hold da op hvor han også nød det. Alle børnene var hende og sige hej og mange ville gerne lege med ham. Han havde det som blommen i et æg, med en masse søde børn og voksne der alle ville ham det godt. Det var en noget overgearet dreng vi tog hjem efter en time med fællesskabet… Han var et stort smil, skønt. Tre dage i træk var vi bare hjemme uden besøg, men tog til gengæld til fællesspisning og det ser ud til at fungere rigtig godt.

Vi havde efter noget tid skrevet ud at vi var klar til at se lidt flere… og det gjorde vi så… Hanna har haft besøg af sin gode veninde Chrstina med hendes datter Fiona, de kom med en fin gave fra Hannas arbejde og havde også nogle gamle bondegårdsdyr med til Otto, dem er han bare så glad for. Ja det ikke altid det nyeste der bedst. Og Hanna nød lige at se en veninde efter lang tids isolation med kun os to drenge.

Sarah og hendes to piger kom her ud sent d. 22. december. Dårligt vejr skulle ikke stoppe dem fra at komme med en kæmpe taske fyldt med legetøj og lidt tøj til Otto… Tror nok at der var en moster der mente at det var hendes tur til at forkæle… Og forkælet er Otto blevet. Folk har de fineste gaver med, eller de sender pakker og blomster og fine beskeder, hold da op, hvor føler vi os alle tre bare sååååå heldige.

Julen kom og det forsatte, vi var dog lige ved at bukke under med sygedom og dårligt vejr, men oven på kom vi og det lykkes os at fælle vores eget lille øko juletræ, pynte det, få vores øko stege med posten den 23 og tilberede det hele så alle var tilfredse den 24… Pyha… Og Otto virkede igen til bare at nyde det hele, især maden og at danse om juletræet var lige ham. Gaverne var dejlige, men der var så mange at når man ligefrem bliver afbrudt i sin nye danse trin til Bob Marley, ja så bliver det altså lidt for meget af det gode.

Da Otto blev puttet var hans mave så stor, at vi var lidt bekymret for det lille pus… men han overlevet natten, og guffer stadig i sig med mad, når han kan komme til det.

Fætter Mikkel kom d. 25. Det var rigtig hyggeligt og så ud til moster Ingrid d. 26, hvor der igen var god mad og hygge og Mormor sørgede for at Otto fik godt med kage… det er det gode ved bedste forældre.

Morfar, Karin og Moster Tea kom d. 27. og senere på aftenen kom farmor og farfar… de har givet en børnelåge til trappen, de mener ikke at deres barnebarn skal rode rundt på den trappe… så den blev sat pænt op.

D 28 Mor og Otto holder fridag.

D. 29. Mødes vi med farmor Annemarie, farmor Bente, farfar Per, tante Mette og Onkel Rasmus, vi skulle i skoven for at finde et fint sted til Farfar Jens… Uuhhh det var koldt, især de voksne havde ikke været så gode til at klæde sig ordenligt på. Men flot var det. Og super dejligt med frokost og brændeovn senere hos Farmor Bente.

d. 30. Henter farmor Annemarie os og vi skulle ud og køber den fedeste løbevogn, slutter af med en hyggelig cafe tur på cafe jorden rundt.

Nytårs dag og aften står på hjemmelig hygge bare os tre, godt mad i form af shushi er hentet og der skal ikke ske alt for meget oven på så mange dage fyldt med mennesker og indtryk… Men vi er jo omringet af dejlige naboer så festen er ikke lang væk, hvis nogen fortryder og må have lidt mere fest.

Nu glæder vi os til at hverdagen og det nye år begynder, det bliver spænde at se hvordan det hele forløber. Men indtil nu er alt gået over forventning, og selvom det er hårdt og anderledes nyder vi begge det nye familie liv så meget og vi glæder os til at kunne dele flere oplevelser sammen med alle jer andre. Tak til jer alle for alt den opmærksomhed og varme i har givet os både før vi tog af sted , imens og efter vi kommet hjem… Det har givet os så meget at i alle har været med os.

Knus Mikke, Otto og Hanna


Billeder