Dagbog
Ventetid
d.22 November 2010
Hvad vi troede skulle være en stille dag blev en dag med en del oplevelser. Søndag gad Kemi ikke lave mad, så vi tog på kylling restaurant. Det var udmærket at være ude, men der var ikke så meget for børnene. Vi tog derfor videre til en restaurant med legeplads, vi skulle dog lige forbi markedet og købe lidt bananer. Denne lille omvej resulterede i en masse skrigende unger. Kemi’s tvillinger sad på forsædet og begyndte at skændes, derefter begyndte det andet pars barn at hyle, hvilke resulterede i at Otto begyndte at græde. Så vi sad med 2 ni årige tvillinger på forsædet der diskuterede, 4 voksne på bagsædet med to grædende børn….Efter ½ times tid fik vi dog ro i bilen og kørte derefter ind på en legeplads hvor vi kunne slappe af et par timer.
Når men ellers går det fint. Otto har sovet rigtig godt de sidste to nætter og dermed har vi også kunne sove. Han er begyndt at snakke rigtig meget og han lære nye ting hele tiden.
Med hensyn til de informationer vi får her nede, skifter det dag fra dag, ja nogen gange fra minut til minut. Vi har jo fået af vide at når retssagen er overstået (og det er den jo;-)), så ville de gå i gang med at lave pas osv, og det var vi jo mægtig glade for, da det betyder at vi snart ville kunne rejse hjem. I fredags havde en familie fået af vide at vi alle skulle møde på Life kontoret mandag kl. 11:00, ingen af os andre familier havde dog fået den besked. Vi skrev så til Utibe (vores kontakt person) om det var rigtigt, ja svaret hun, men hun ville dog vende tilbage med mere info. Søndag aften har vi intet hørt, men en anden familie havde nu fået af vide at det først bliver tirsdag og det kun er de 4 første familier der skal ind og påbegynde at lave pas… øøøh… Mikkel ringer så til utibe mandag morgen og for af vide at ingen familier skal komme og at vi først skal ind onsdag eller torsdag…godt så:-/. Så pointen er at vi høre en masse forskellige ting, men man ved intet før at tingene sker.
Når men hvis der noget vi har lært er det, stil ikke for mange spørgsmål og tvivl ikke, vi har før oplevet at ting bliver forsinket og at det alligevel lykkes at få os hurtigt igennem.
Mon ikke vores billet til den 6 december kommer til at holde stik… det bliver nok der omkring.


Billeder