Dagbog
Hverdag
d.8 November 2010
Dagene er begyndt at gå hurtigt. Vi er så småt ved at komme ind i nogle rytmer.
Fredag tog vi en dag hjemme i huset. Vi slappede af og fik leget en masse på værelset. Det var også i dag at vi fik nye beboere i huset. Søren, Christine og Sille kom torsdag aften. Allerede Fredag eftermiddag havde de været ude og hente Adaora. Det er hyggeligt at være så mange i huset men det kan også være lidt for meget. Især når Kemi’s(damen vi bor hos) to døtre er hjemme er der virkelig gang i huset. Ikke de helt perfekte forhold når vi skal have vores børn til at knytte sig til os. Men vi bruger en del tid på værelset og er så ude med de andre et par timer om dagen.
Lørdag eftermiddag tog vi så ud til det lille mall og købte lidt ind, drak lidt kaffe og nogle fik en is. Bagefter tog vi til swimmingpoolen.
Søndag tog Kemi os med til stranden. Vi var 8 voksne og 6 børn af sted. Der var et stykke vej ud til stranden, og pludselig blev vores taxi stoppet af politiet, problemet var bare at han ikke lige ville stoppe, hvorefter vi blev stoppet af politi med maskinpistoler. Vores chaufør blev taget ud af bilen og en politimand satte sig ind og begyndte af køre med os. Heldigvis kørte han os bare tilbage til hvor vi var blevet stoppet første gang.
Det var en ret ubehagelig oplevelse og de blev ved med at spørge os om forskellige ting. Heldigvis er jeg ret dårlig til at forstå deres engelsk så jeg sagde hele tiden ”what?” og til sidst gad de ikke spørge mere. Kemi kørte med nogle af de andre i hendes bil og hun vendte om for at se hvad der var sket. Hun var ret god til at snakke med politiet og efter 15-20 min fik hun overtalt dem til ikke at give en bøde og konfiskere bilen mod en mindre betaling.
Alt i alt en ret ubehagelig oplevelse når man sidder med et par små børn, og man ikke ved hvad politiet kan finde på.
Når men da vi kom ud til stranden lejede vi en strandhytte hvor vi fik os en dejlig picnic. Derefter legede vi i sandet og var nede ved stranden. Det var hyggeligt at være lidt ude og se lidt andet end Lagos. Hjemturen gik fint bortset fra at vores chauffør var blevet sulten og derfor kørte meget hurtigt.
I dag skal vi så have taget lidt billeder som de skal have inde på kontoret, og ellers står den på afslapning og måske et smut til poolen eller til et lille naturreservat der ligger lidt ude


Billeder