Dagbog
Gaardtur
d.30 Oktober 2010
I dag kom vi endnu engang lidt ud i gården. Vi spillede lidt bold med Otto, legede med sæbebobler og med Olanna’s fjernstyret bil. Hanna fik også gynget lidt med Otto.
Vores bolig forhold er helt ok. Vi har fået et stort værelse med en entre og et badeværelse. Strømmen kommer og går. I starten var der ingen strøm fra 7 til 19. Især de sidste par timer inden strømmen kom, var der meget mørkt. Nu er de dog begyndt at tænde generatoren lidt tidligere. Vi får 3 måltider om dagen, Morgenmad frokost og aftensmad. Det er helt fint mad. I dag dukkede kokken ikke op, så Paul trådte til og lavede mad. Stuepigen Grace kan ikke lave mad, men hun er nu sød og rar og passe fint på os.
Her til aften kom Kemi hjem. Kemi er huset ejer og har lige været på forretningsrejse til Dubai. Man kan godt mærke at Grace ikke tager de store initiativer, hun gør som der bliver sagt. Så nu har vi pludselig rent sengetøj, vores tøj bliver vasket og vi har Aircon lidt flere timer.


Billeder