Dagbog
Pingviner
d.21 Januar 2010
Vi lovede at vi ville vende tilbage med nogle pingviner…og her er de så.

Vi har nu været på Valdes halvøen i små 3 dage, og vi har set en masse dyr og kørt en masse km. Første dag ankom vi til frokosttid, og efter lidt ceviche, solede vi os lidt ved den dejlige strand og ved 16-tiden tog vi så på en lille tur.

En lille tur på Valdes halvøen er min 150 km på grusveje, så vores lille tur kom til at vare i 5 timer, men så fik vi os lov til at se en masse spænende dyr, i et rigtig flot aftenlys.

Vi startede med at køre op til nord spidsen, hvor vi så en stor koloni af søløver. Det var sjovt at se og ikke mindst høre hvordan de opførte sig. Der var hele tiden små slåskampe imellem hannerne, mens hunnerne mest lå og solede sig.

På vej til bage til bilen så vi også et lille bæltedyr, det var ret tamt, men det var sjovt at se det løbe rundt. Derefter kørte vi ned for at se på pingvinerne, det var utroligt sjovt at se dem helt tæt på. Pingviner er sku et mærkeligt dyr, de vader rundt og ser sjove ud og falder konstant på deres små ben. Og så laver de underlige bevægelser med hovedet.

Efter pingvinerne kørte vi den 1½ time lange tur hjem, vi så da lige et par små dyr på vejen. F.eks. Nandu og en ræv.

Næsten morgen tænkte vi at vi måtte gøre det igen, at køre på grusveje er simpelthen den bedste måde at få masseret røven på. Nå men denne gang gik turen ud til nogle dovne søelefanter, og lidt helstegt lam til dessert. Derefter var det tilbage til hotellet og ikke mindst stranden, hvor vi efter 2 ugers øvelse endelig er ved at finde ud af at aftersun ikke bruges før, men efter at man soler sig og at solen her i udlandet faktisk er ret stærk. Vi er derfor så småt ved at ændre farve fra røde til brune.(vi har før haft ret godt styr på det der solbadning…)

Nu er vi så tilbage i Trelew og i morgen tager vi til lufthavnen for at flyve hele vejen ned sydpå til El Calafate, hvor vi lejer en bil i en uge. Så der venter os en uge med telt og vandreture, så må vi se hvordan det går…

Billeder