Dagbog
Så er vi flyttet
d.9 Februar 2008
Vi har endelig fået solgt lejligheden og er flyttet pr. d. 1. februar. Vi synes dog at en flytning direkte til Borup var et for stort skridt, så vi startede med at flytte til Søborg, hvor vi bor i Hanna’s forældres kælder. Grunden til at vi er flyttet til Søborg først skal dog ikke findes i en udslusningsordning fra Københavns kommune, men skal findes i at vores hus ikke er helt færdigt. Vi skal jo som sagt selv ordne alt indvendigt i huset, og da vi har besluttet os for at gør-det-selv modellen, har vi kun weekenderne og aftnerne til at lave det færdigt.

Vi regner med at vi flytter ind om 1½-2½ uge. Vi er et stykke over halvvejs med at sætte filt op og male og badeværelset er næsten færdigt. Den kommende tid skal gå med:
Lørdag og Søndag : Vi henter køkken og sætter det op.
Mandag til Torsdag: Vi maler resten af huset.
Fredag: Gulvet ankommer og vi lægger det i løbet af weekenden.

Og så regner vi med at kunne flytte ind i den efterfølgende uge.

Så vi har nok og se til. Oven i det så starter Hanna på sit nye arbejde omkring d. 15 februar.

Men vi glæder os til at vise huset frem, og hvis nogen kommer forbi Borup, skal i bare kigge forbi.

Billeder