Dagbog
Maravillas
d.19 Oktober 2005
Nu er det ca. 2 uger siden at vi vendte tilbage til kontoret, efter en dejlig ferie. Der er sket en del på de to uger. Allerede om onsdagen kom de to danske ansvarlige for projektet på besøg, henholdsvis Sune (som er min vejleder) fra PASMA og Lone fra ambassaden. Og selvom de havde travl med at blive vist rundt var det hyggeligt at få en lille snak med dem over morgenmad fredag morgen. Vi snakkede lidt om vores boligforhold og lidt om diverse ting som Mikkel yderligere kunne arbejde med herude.

Om tirsdagen tog vi så ud for at se hvordan teknikkerne arbejder ude i felten. Efter en times tids kørsel og 15 min traven, kom vi til teknikker huset, som ligger i en rigtig dejlig lille by som hedder Maravillas (oversat til dansk, vidunder). Herfra skulle vi gå i ca. 50 min for at komme ud til en bonde hvor teknikkerne ville undervise i hvordan man passer kakao. Turen derud var lidt/meget hård for os byboere. Det var op og ned af bakker, på mudrede stier. Men det lykkedes os at holde os på benene bortset fra at Hanna pludselig hang fast og derefter faldt ned på alle fire, hvilke resulterede i mudder på stort set alle kropsdele. Heldigvis kunne hun vaske sig i en nærliggende bæk.

Når men da vi først var kommet derud drivvåde (en blanding af sved og regn), skulle vi holde et lille møde. Det var enormt interessant at være en del af, og vi kunne høre nogle af de problemstillinger der er for bønderne. Det er meget forskelligt hvordan de takler kakaoproduktionen, nogle ser det som bare endnu en ”god ide ”, som de ikke har tid til da de skal producere mad så de kan overleve, andre ser det som en mulighed for at skabe en fremtid for dem selv og familien.

Efter det lille møde var vi rundt og se på diverse plantager, og bønderne prøvede forskellige klippe metoder. Alt i alt var det en rigtig god dag hvor vi fik meget indsigt i hvilke betingelser teknikkerne arbejder under herude.

Næste dag skete der en kæmpe ting…vi fik at vide at de lave vores komfur, så op på trucken med os, og af sted til San Carlos. Nu skulle vi rigtig købe ind, pander, gryder, glas, knive, gafler, dåser og massere mad. Men da vi kom hjem om aftenen var komfuret desværre ikke kommet, og det kom heller ikke torsdag, fredag, lørdag.

Søndag kunne vi ikke sidde og vente med gryden i den ene hånd og pasta i den anden, så vi tog tilbage til Maravillas. Vi savnede mudder og hårdt slid. Dagen blev lidt mere en rundvisning, da alle bønder holder fri søndag. Men vi kom rundt og så forskellige plantager. Turen blev dog hurtigt drejet over på mad. Vi kom hele tiden forbi nye træer eller planter som man kunne spise, mandariner, en lysserød-æbleting som ikke var et æble, sukkerrør, små og store bananer og kokosnødder. Og alt sammen plukket direkte fra træerne, eller jorden. Især sukkerrørene og kokosnødderne blev vi meget overraskede over. Sukkerrørene var enormt saftige og søde, de var rigtig dejlige for en tørstig sjæl og kokosnødderne var fyldt med lækker saft, og blødt kød.

Så det endte med en rigtig se, rør og spis tur. Dog krydret med et længere foredrag om kakao og 1½ times leg og pjask ved floden.

Og som om vi ikke havde spist nok, opdagede vi at vi havde fået vores komfur tilbage. Så de sidste par dage har bestået af pastaret med tun og løg, pastaret med løg og ketchup, pastaret med tun, løg og ketchup. Så vi er meget lykkelige.


Billeder