Dagbog
Vulkan tur
d.6 Oktober 2005
Ikke meget mere end en uge efter at være ankommet til Boca De Sabalos, holdt projektet ferie som de altid gør i slutningen af måneden. Derfor besluttet vi os for at udnytte tiden, til komme lidt til byen og på stranden.

Vi fløj sammen med mange af de andre fra projektet til Managua, i den lille flyver med kun en motor, det gik nu fint og vi landet sikkert i hovedstaden. Derfra gik turen videre til Leon, en rigtig universitets by, som tydelig bar præg af spaniernes tilstedeværelse med brede veje og store huse.
Her installerede vi os i et rigtig hyggeligt guesthouse som havde en meget eksotisk have, som var fyldt med skildpadder i alle størrelser.

Den første dag gik med at gå lidt rundt i gaderne, og se på de mange malerier der er på murene. De er meget flot lavet, og fortæller nogle interessante historier. Et sted havde de malet Nicaraguas historie, med alle krigene, og vægmaleriet sluttede så med hvordan de håbede at Nicaragua ville komme til at se ud en dag. Ellers indeholder Leon meget af det sammen som andre byer i Nicaragua, en imponerende katedral, mange flotte kirker, markedspladser, dog var det tydeligt at Leon er en mere velhavende by, selvom der desværre stadig er mange fattige mennesker.

Det regnet dog hele tiden, endda i flere dage, så vi besluttet os for, at nu måtte det være nok, vi ville søge ud til stranden, og være klar til at hoppe i bølgen blå og slikke noget sol, når vejret vendte. Regn, regn, regn, vejret vendte ikke, og det sted vi havde taget hen havde ikke andet end en strand så der var ikke andet at lave en at kigge på regnen.

Efter to dage, blev vejret lidt bedre hen på eftermiddagen og vi spænede ned på stranden. Det begyndte dog at regne igen, men da de lokale ikke tog sig af vejret, besluttet vi at intet skulle få os til at flytte os, så der lå vi med solbriller og badetøj i regnvejr. Det varede heldigvis ikke så lagt tid, og den næste dag livet vejret også op hen af dagen.

Men vi var blevet lidt trætte af stedet, selvom det skal siges at de lavet fantastik seafood mad der, rejer og fisk på alle måde, det var super lækkert. Men vi havde besluttede at søge andre steder hen, så af sted med os til Managua, hvor vi skulle tage en bus, ned til en anden strand. Desværre strejkede alle busserne så vi ente med at blive i Managua de sidste 3 dage. Det var egentlig ok, vi fik set nogle andre dele af byen og var lidt inde og shoppe i nogle store malls. Og så fandt vi en biograf, som vi besøgte flere gange, lækkert med lidt vestlig inspiration :-).

Om fredagen tænkte vi at ville lidt ud og se landet, så vi besluttede os for at leje en bil. Det fungerede fantastisk, og vi kørte rundt hele dagen. Vi besøgte b.la. en meget flot vulkan og diverse andre natursteder.

Vulkanen var Masaya vulkanen som kun liggger ca. 20 km syd for hovedstaden. Man kan kører hele vejen op, og det er helt fantastisk at se ned i krateret som stadig er aktivt. Men det var også ret ubehageligt da der på grund af den meget regn der var faldet, også var enormt mange gasser der oppe. Det ætsede i øjne og hals, og vagterne sagde at man kun skulle være der ca. 15 minutter. Men det var helt fantastisk at opleve og på vejen ned gik vi tur i den meget flotte naturpark som ligger rundt om vulkanen.

Vi er nu nået tilbage til Boca de Sabalos, hvor vi så småt er ved at komme i gang med hverdagen igen, i aften regner vi med at vi skal snakke med Mikkels praktikvært da der kommer en større dansk delegation på besøg.


Billeder