Dagbog
Rejsen planlagt
d.7 August 2005
Så er den første del af vores rejse ved at være planlagt.

Vi tager afsted d. 18. august hvor vi skal flyve fra Kastrup lufthavn kl. 8:30 om morgenen. Turen til Guatemala går derefter over Paris og Houston hvorefter vi lander i Guatemala City kl. 21. De første tre dage kommer vi til at tilbringe i Guatemala City og omegn. Søndag tager vi så videre til Quetzaltenango hvor Hanna skal lære spansk helt fra bunden mens jeg forhåbentligt kun skal opfriske mit. I de to uger vi får undervisning, vil vi komme til at bo hos en lokal familie.

Senest om Søndagen tager vi så tilbage til hovedstaden hvor vi skal flyve fra mandag morgen. Vi skulle så, med en mellemlanding i El Salvador, lande i Managua om formiddagen. De næste par dage vil blive brugt på sightseeing og diverse praktiske ting. Torsdag el. Fredag tager vi så båd, bus eller fly til San Carlos (se billed) og herfra tager vi så med båd det sidste stykke ned af Rio San Juan, til Boca de Sabalos, som skal være vores hjem de næste 9 måneder.

Vi er ret spændte.

Billeder